SKAL DIN CAMPINGVOGN SYNES?

Syn af Campingvogn

Skal din campingvogn synes? Så er vores værksted selvfølgelig også behjælpelige med det. Men har du styr på hvordan og hvornår din campingvogn skal synes? 

Hvis der er tale om et ejerskifte, så har alderen på campingvognen også en betydning:

  • Er campingvognen under 5 år gammel og er synet indenfor de sidste 2 år, så skal campingvognen ikke synes ved ejerskifte. 
  • Er campingvognen mellem 5 og 10 år gammel og ikke er synes indenfor de sidste 2 år, så skal campingvognen til syn. 
  • Eller hvis campingvognen er mere end 10 år og ikke har været synet indenfor 1 år, så skal der foretages et syn af campingvognen.
  • Hvor gammel campingvognen er udregning fra 1. registreringsdato. Hvis det er ejerskifte mellem ægtefælle, registrerede partnere eller sammenboende, skal der ikke laves et syn af campingvognen. 
Synsmand gennemgår campingvogn

Ikke det samme som en bil

Syn af campingvogn er ikke ligesom med biler, hvor der er periodiske syn. I stedet så skal campingvogne kun synes når campingvognen skifter ejer, hvis der laves en ændring i registreringen eller hvis der foretages ændringer på campingvognens konstruktion som f.eks. ved opvejning eller godkendelse til tempo 100. 

Syn af campingvogn hos Jysk Caravan Center

Hos os kan du nemt få synet din campingvogn eller trailer. Vi kører vognen til syn hos Synshallen A/S, Lundeborgvej 6B, 9220 Aalborg, som er den nærmeste godkendte synshal til påhængskøretøjer, og du henter den hos os igen, når synet er klaret.

Pris: 2.245 kr. alt inklusive, dvs. inkl. både kørsel og synsgebyr. Prisen gælder både campingvogne og trailere. Kørsel til syn sker efter aftale.

Har du autocamper? Autocampere skal til periodisk syn ligesom personbiler, og det hjælper vi også med: Pris 1.150 kr. inkl. synsgebyr. Synet foregår lokalt hos Støvring Bilsyn, Buderupholmvej 1C, 9530 Støvring.

Tip: Kombinér gerne synet med et lille årligt eftersyn med gastest til 2.995 kr., så hele vognen er gennemgået samtidig. Se vores service-pakker.

SYN AF CAMPINGVOGN

Hvordan fungerer syn af Campingvogn?

Hvis din campingvogn skal til syn, ja hvordan foregår syn af camping? Der er flere ting, som en synsmand gennemgår på et syn. Derfor har vi lavet en lille huske liste med ting du skal være opmærksom på inden du sender campingvognen til syn. 

Tjekliste før syn

Sørg for at stelnummeret er synligt ved syn.
Når campingvognen er sendt til syn, så skal synsmanden let kunne se stelnummeret. Så sørg for at du har fjernet snavs eller skidt som kan vaskes af.

Lyset på campingvognen skal være 100% i orden.
Baglys, positionslys, baklys, blinklys, nummerpladelys og stoplys skal alle sammen virke og de vil blive kontrolleret til et syn. Samt alle reflekser to fremadrettet, to bagudrettet, sidereflekser og glasset på lygterne skal være intakte og må ikke have misfarvninger.

Der må ikke være slid, skrammer eller skader på tilkoblingen. Alt skal virke 100% for at campingvognen kan blive synet. 

Noget af det vigtigste der skal virke på en campingvogn før du kører med den, er bremserne. I forbindelse med et syn, skal håndbremsen og de almindelig bremser virke. 

Inden du sender campingvognen til syn, så vær sikker på, at dækkene er i orden. Loven siger at mønsteret i dækkene skal være minimum 1,6 mm. Men gå hellere efter at have et meget dybere mønster hvis du kører med din campingvogn. 

Her er det vigtigt at alle ledninger og gasrør er fastgjort og spændt til. Og til syn vil synsmanden også gennemgå undervognen på campingvognen for gennemtæring og hvordan vrangen, samlingerne og trianglen har det.

KONTAKT OS

Har du nogle spørgsmål?

Hvis din campingvogn skal til syn, ja hvordan foregår syn af camping? Der er flere ting, som en synesmand gennemgår på et syn. Derfor har vi lavet en lille huske liste med ting du skal være opmærksom på inden du sender campingvognen til syn. 

KOntakt os her