Find din perfekte Knaus campingvogn: Anbefalinger til alle typer campister

Den gode køreferie starter med den rette campingvogn. Hos Jysk Caravan Center forhandler vi et væld af Knaus campingvogne for at give enhver campist de bedste forudsætninger for en skøn ferieoplevelse. Knaus campingvogne er kendt for deres kvalitet, innovative design og fleksibilitet. Hvad enten du er nybegynder, eventyrlysten eller til luksus og komfort, findes der en Knaus campingvogn til dig. Læs med og få vores anbefalinger til den perfekte Knaus campingvogn!

Den aktive campist – Knaus Yaseo

Er du den type campist, der ikke kan sidde stille og altid søger nye eventyr, så er Knaus Yaseo som skabt til dig. Denne Knaus campingvogn er det oplagte valg for dig, der elsker at kombinere komfort med et aktivt udeliv. Med sin fleksible opbygning får du en campingvogn, der både fungerer som transportmiddel og mobilt hjem – ideel til cykler, sportsudstyr og spontane ture.

Yaseo fås i 2 forskellige grundrids, som gør det let at finde en indretning, der passer til dine behov. Interiøret er gennemtænkt med en stor siddegruppe, der nemt kan omdannes til soveplads. Perfekt til op til fire personer, der ønsker en kompakt, moderne vogn med masser af anvendelsesmuligheder.

Familien på farten – Knaus Sport

For familier, der ønsker en pålidelig, rummelig og prisvenlig campingvogn, er Knaus Sport et godt valg. Denne serie er ideel for dem, der ønsker en vogn, der er let at håndtere, men stadig har plads til hele familien. Med et væld af forskellige grundrids at vælge imellem, kan du skræddersy din campingvogn til netop din families behov.

Knaus Sport kommer i mange varianter, herunder modeller med køjesenge, der er perfekte til børnefamilier. Den lave vægt gør den desuden nem at trække, selv for mindre biler, så det ikke kræver en stor SUV for at tage hele familien med på tur. Hvis du vil gøre campingoplevelsen endnu nemmere, kan du vælge en E-power model, som er fuldt elektrisk og gasfri.

Luksuscampisten – Knaus Südwind Black Edition

For campisten, der søger luksus og kvalitet, er Knaus Südwind Black Edition det oplagte valg. Südwind-serien er Knaus’ flagskib, hvor der er lagt vægt på elegante detaljer, moderne design og det nyeste inden for teknologi. Hvis du vil have en campingvogn, der føles som et luksushotel på hjul, er dette modellen for dig.

Südwind Black Edition fås i hele 16 grundrids i 2026, så der er masser af muligheder for at finde den perfekte løsning til dine behov. Uanset om du foretrækker enkeltsenge, dobbeltseng eller køjesenge til børnene, findes der en Südwind-model, der passer til dig. Vognen er spækket med luksusdetaljer som energibesparende LED-belysning, brede komfortindgangsdøre og det ikoniske Knaus CATEYE evolution lygtesystem.